Ude på den sibiriske steppe, boede den sibiriske fugl. Den sibiriske fugl var så glad, at den ville flyve op til solen. Men højt oppe over skyerne var der koldt, og den sibiriske fugls vinger frøs til is og den sibiriske fugl faldt ned på jorden og rystede af kulde. Det så den sibiriske ko, som tænkte at den ville hjælpe, så derfor sked den sibiriske ko en varm kokasse oven på den sibiriske fugt. Inde i kokassen var der dejligt lunt, og den sibiriske fugl tøede hurtigt op igen. Den sibiriske fugl blev så glad, så den begyndte at synge. Det hørte den sibiriske kat, som gravede den sibiriske fugl ud af kokassen og åd den.
Denne historie har flere moraler:
1: Flyv ikke højere end vingerne kan bære.
2: Den der skider på dig, er ikke nødvendigvis din fjende.
3: Syng ikke når du står i lort til langt over halsen.
4: Den der graver dig ud af lorten er ikke nødvendigvis din ven.